03:11 min
To ud af tre kunder er tilfredse eller meget tilfredse med b.energy. Det viser selskabets seneste kundetilfredshedsanalyse, der giver selskabet en score på 3,9 ud af 5.
b.energys Trustpilot-score har længe været blandt branchens bedste. Nu bekræfter en ny kundetilfredshedsanalyse det positive billede, som mere end 10.000 brugere på Trustpilot har tegnet af selskabet over de seneste år.
I den netop gennemførte kundetilfredsanalyse svarer 66 procent af de adspurgte kunder, at de er tilfredse eller meget tilfredse med b.energy som selskab. Det giver b.energy en samlet score på 3,9 ud af 5 i analysen, hvilket stemmer meget godt overens med de fire stjerner, som selskabet har optjent på Trustpilot.
Resultatet glæder Thomas Søgaard-Andersen, CEO i b.energy
- Vi har virkelig lagt os i selen for at skabe et selskab, der er særdeles konkurrencedygtigt på prisen, men hvor der samtidig er et særdeles højt serviceniveau, og hvor kundernes henvendelser bliver besvaret med en effektivitet og på en måde, der gør os til et trygt og seriøst sted at være kunde. Jeg er meget stolt af tilbagemeldingerne, siger han.
Pris og kundeservice
Ifølge kundetilfredshedsanalysen er det netop b.energys priser og kundeservice, som kunderne vægter særlig højt, men også brugervenligheden af selskabets selvbetjeningsløsninger.
- Vi ved, at prisen er et afgørende konkurrenceparameter, når man driver et energiselskab, men prisen kan ikke stå alene. Energimarkedet er en kompleks størrelse, og fra tid til anden står vi alle sammen i en situation, hvor vi kan have spørgsmål til vores regning eller aftale, og derfor er det naturligvis vigtigt, at vi har en fornuftig bemanding, der gør, at man kan forvente at få svar relativt hurtigt. Det er noget af det, som kunderne belønner os for, siger Thomas Søgaard-Andersen og fortsætter:
- Og så er der en stigende mængde kunder – særligt de lidt yngre – som foretrækker at finde svarene selv, og derfor skal vi have nogle solide selvbetjeningsløsninger, så kunderne kan finde svar på det meste selv. Det er også noget af det, som kunderne vægter højt i analysen, siger han.
Forbedringspotentiale
Til trods for det gode resultat kommer det ikke til at være en sovepude for b.energy, understreger Thomas Søgaard-Andersen.
- Vi skal arbejde målrettet med at forbedre os, og så længe at vi ikke scorer topkarakterer hele vejen rundt, har vi stadig et forbedringspotentiale. Men analysen viser, at vi har et godt udgangspunkt for at få endnu mere tilfredse kunder – blandt andet ved fortsat at være konkurrence dygtig på prisen og yde en lidt bedre kundeservice end alle de andre. Det er noget af det, vi vil arbejde endnu mere målrettet med, siger han.