ClickCease
Support

Elafgiften kan falde markant i 2026

Regeringen har foreslået en ændring, som kan få stor betydning for alle danske husstande. Fra 1. januar 2026 og frem til udgangen af 2027 lægges der nemlig op til, at elafgiften sænkes fra de nuværende 90 øre pr. kilowatt-time (kWh) til EU’s minimumssats på 1 øre pr. kWh inklusive moms.

Hvis forslaget bliver en realitet, vil en af de største poster på danskernes elregning stort set forsvinde.

Så meget kan du spare

Hvor meget den lavere elafgift betyder i praksis, afhænger af dit forbrug. Her er nogle eksempler:

  • Lejlighed, 1 person (1.600 kWh/år): besparelse ca. 1.424 kr. om året
  • 2 personer i lejlighed (2.500 kWh/år): besparelse ca. 2.225 kr. om året
  • 2 personer i hus (3.400 kWh/år): besparelse ca. 3.014 kr. om året
  • Familie på 4 i hus (5.200 kWh/år): besparelse ca. 4.628 kr. om året

Midlertidig løsning

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et finanslovsforslag. Afgiften er derfor endnu ikke endeligt besluttet, og planen er foreløbigt kun at nedsætte den i en toårig periode (2026–2027).

Hvad betyder det for dig som kunde hos b.energy?

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, sker ændringen helt automatisk. Det betyder, at du som kunde hos b.energy vil få glæde af den lavere elafgift uden selv at skulle gøre noget.

Hos b.energy får du i forvejen strøm til markedspris med et lille tillæg pr. kWh, ingen bindinger og ingen skjulte gebyrer. Med en lavere elafgift oveni bliver din elregning altså endnu mere overskuelig.